Del 1

Intro

Sundby Boldklubs oprindelseshistorie følger en naturlig rytme, der på samme vis sammenkobler den tidligere Boldklubben Sundby, der senere officielt omdøbte sig til Sundby Boldklub i sommeren 1945. Denne forvandling medførte ingen væsentlige forskydninger, idet klubben allerede fra starten bestod af imponerende 3 seniorhold og hele 8 ungdomshold, hvilket grundlagde en bemærkelsesværdig struktur. Den betydningsfulde kontaktperson, Hr. Martin C. Nielsen forsatte sit engagement som det primære bindeled, som tidligere i Boldklubben Sundby. En særlig nævneværdig begivenhed var den første kamp for Sundby Boldklub, der udspillede sig den 2. september 1945, hvor junior 1-holdet stolt repræsenterede klubben i en hjemmekamp mod Tårnby.

Starten på det hele (1922 - 1934)

Sundby Boldklubs rødder går helt tilbage til 1922 på Tyrolsgade, Salthomsvej og Drogdensgade. En arbejderbevægelses klub, hvor 7 unge fandt sammen for at stifte klubben der fik navnet ”Boldklubben af 1922”. Man valgte Eigil Andersen som formand, hvor det blev besluttet at klubdragten skulle være sorte short og sokker med en hvid sweater, samtidig med et kontingent kostede 25 øre. Holdet havde dog et stort problem, hvilket var de ikke havde en bane og dermed intet sted at spille. Man blev henvist til en bane på Amager fælled, der hovedsageligt bestod af et stenet og ujævnt underlag. Der kan stilles spørgsmålstegn ved kvaliteten af fodbolden taget faciliteterne i betragtning, dog kan man ikke kritisere den engagement og gåpåmod der blev investeret i. Navnet blev ændret et kort stykke tid efter til Boldklubben Sundby, da andre fodboldentusiaster i nærområdet fik samme ide. Dette betød også at lokale turneringer og mesterskaber blev en realitet, hvor de andre klubber havde svært ved at følge med Boldklubben Sundby. Man blev en del af Arbejdernes Boldspil Union (DAL) I 1933/34 sæsonen, hvor holdet samtidig ikke afgav et eneste point. Dette resulterede i klubbens største triumf nogensinde, som Københavns mestre. Senere blev spillere som Kaj Holm, Arne Nielsen og Svend A age Nielsen fra Boldklubben Sundby kaldt op til DALs landhold.

Del 2

Usikre- Og Besættelsestiden (1942 - 1970)

I en tid præget af usikkerhed og udfordringer blev normaliteten sat på pause. Sportslige aktiviteter, klublivet og sociale relationer blev afbrudt af ukendt varighed. Flere ledere og spillere der også var aktive i arbejder- og fagbevægelsen, trådte frem og engagerede sig aktivt i modstandsbevægelsen og illegalt arbejde. Dette førte til, at flere medlemmer levede under falske identiteter, flyttede fra skjulested til skjulested, blev tvunget til at gå under jorden eller krydse Øresund for at undslippe forfølgelse. De Sundby-medlemmer der valgte denne farlige retning, var kendetegnet ved deres personlige integritet, mod og ubetingede loyalitet. Her sat man sit eget liv på spil for andres i Danmarks frihedskamp og tilføjede dermed klubhistorien et ærefuldt kapitel.

På trods af sportslig aktivitet næsten ophørte i årene 1942-43, benyttede Boldklubben Sundby og et andet lokalt fodboldhold IK Olympus, denne tid til at fusionere sig sammen under navnet Sundby Boldklub i 1945. Man sagde samtidig farvel til DAI og blev medlemmer af Københavns Boldspil Union under Dansk boldspil Union (DBU). Den nye klub begyndte i KBU´s B-række med det bedste hold, hvor man arbejdede sig op til A-rækken og senere hen mellemrækken. Her var man konstant på tippet til at rykke op, men endte som evige to´ere. Martin Nielsen der på dette tidspunkt var klubbens formand og Jens Jensen ansvarlige for ungdomsafdelingen, spillede en afgørende rolle. Der blev skabt intern struktur og defineret hvilke målsætninger klubben havde.

Med hjælp fra dygtige trænere som Svend Aage Nielsen, Willy Ohlsen og Børge Mørck, blev Sundby Boldklub Københavns største klub med både medlemstal og sportslig styrke. Dette blev bemærket og respekteret af andre store klubber såsom KB, FREM, AB, B1903 og B93.

Det store højdepunkt for klubben kom dog mellem 1956-60, hvor seniorafdelingen nærmede sig ungdommen og klubben blomstrede på alle parametre. Det førte til 1. holdets oprykning til KBU´s bedste række, Københavnerserien, hvor man i 1957 afsluttede sæsonen på en fornem 2.plads.

Desværre blev klubben tvunget tilbage til mellemrækken efter to succesrige sæsoner, hvor opløsningsproblemer og en truende kollektiv depression satte ind. Klubben der tidligere havde oplevet en sportslige opblomstring, blev ramt af intern uro og egoisme. Det der blev kendt som ”de glade 60´ere” for resten af samfundet, stod i kontrast til den smertefulde sportslig nedtur for Sundby Boldklub. Nedturen spredte sig fra senior- til ungdomsafdelingen, hvor klubben befandt sig i en krise, mange år før flygtningekrisen fik en anden betydning. Bestyrelsesmedlemmer forsvandt og kassererne havde tømt kassen. Klubben sluttede til sidst i mellemrækken to sæsoner i træk, men blev mirakuløst reddet fra total ødelæggelse takket være ændringer i op- og nedrykningsreglerne fra KBU. Her var situationen lige så alvorlig med manglende motivation og glæde blandt spillerne, der medførte en stigende udmeldelsesrate. De største talenter forlod klubben, og Sundby Boldklub stod nu over for en enorm udfordring.

Del 3

Sundby Boldklub undgik som sagt lukning i sidse øjeblik, men stod over for store udfordrende tider. Klubben havde nået bunden og indså at den eneste vej frem, var opad.

Kriseberedskabet blev aktivt brugt for at løse både sportslige og økonomiske problemer. En glædelig begivenhed var ændringen i retningen, fra at tage to skridt tilbage til nu at tage to skridt frem. Den store forløsning kom i 1973, da Københavns Kommune og Københavns Idrætspark tildelte Sundby Boldklub brugsretten til det opførte Amagerbro Idrætsanlæg. Dette markerede farvel til skiftende og dårlige faciliteter. Klubben kunne nu byde velkommen til moderne omklædningsrum, varmt brusevand, kantinefaciliteter, opholdsrum og nye fodboldbaner. Efter 51 års ventetid idet kommunale system, havde Sundby Boldklub endelig sit eget hjem.

Det var også her at en kvindelig håndboldspiller samlede sammen med andre kvinder der brændte for fodbold, sig under Sundby Boldklubs bannere for at dyrke fodbold. Sammen med andre klubber (13 for at være helt specifik), var Sundby Bodklub med til at grundlægge Dansk Kvindefodbold Union, inden Dansk Boldspil Union (DBU) tog kvindefodbold under sine vinger. Dette betydningsfulde skridt gjorde Sundby Boldklub til den første danske klub med aktive fodboldmedlemmer af begge køn.

Nogle af de prominente startmedlemmer inkluderede navne som Lizzi Kleiss, Birthe Stackeby og Lisbeth ”Jumper” Jørgensen. Den første træner, Henry ”Salle” Salomonsen kendt fra Fremad Amager, tog ansvaret for kvindeholdets tidlige skridt. Holdet blev medlem af Københavns Boldspil Union (KBU) fra sin spæde begyndelse og sluttede debutåret på en respektable 2. plads i den bedste række for damer, kun overgået af Rødovre. Klubben begyndte dermed at blomstre med sine 25 hold, herunder otte kvindehold der deltog i KBU´s turneringer. Det mangfoldige engagement der blev lagt i, satte fodboldklubben på kortet i Københavns fodboldsamfund. Kvindernes og pigernes aktive deltagelse og sociale engagement var en succes og styrkede klublivet. Samhørighed og glæde prægede klubben på tværs af alder og køn, der blev en integreret del af Sundby Boldklubs DNA.

På trods af glæden for nye faciliteter, stod dette i kontrast til skuffelsen over for den dårlige kvalitet af de nybyggede baner, som blev negativt påvirket af tidligere anvendelse som losseplads. Gentagende protester blev der gjort, men klagerne blev ikke hørt af politikere og idrætsorganisationer, hvilket medførte skader og risici for spillere og besøgende.

Man forlod dermed Amager Fælledvej i frustration, da man ikke var blevet hørt og ignoreret klubbens opråb om bedre faciliteter og sikkerhed. Skulle man tro at 1. Herreseniors gåpåmod dalede taget omgivelserne i betragtning, tager du fejl. I 1973 får holdet en nye træner ved navnet Helge Erichsen også kendt som ”Terror Helge”, der bestemt gjorde tingene på hans måde. Nye ideer med stort fokus på konditionstræning, medførte bl.a. at holdets målscorer Karsten Bahn ”Banan” Rasmussen forlod holdet, hvilket stillede store spørgsmålstegn. I 1973 kæmper man sig til den 4.plads, hvor man derimod året efter, suverænt vinder rækken. 

Kvindeholdet i 1990: Efter en lovende start i den næstbedste fodboldrække i 1990, skete der uventede begivenheder året efter. Kendte spillere som Jeanette Carstensen, Jette Mikkelsen, Anne Marie Kristensen og den tilbagevendte Marianne Itchener fandt ny inspiration i samarbejde med en trio af unge, ambitiøse talenter: Jette Hansen, Sanne Nielsen og Mette Zebis. Denne uventede sammensætning førte til oprykning til landets bedste fodboldrække. Forventningerne var store før sæsonstarten i 1991, især efter tilføjelsen af tre nye talenter fra klubbens ungdomsafdeling: Gitte Petersen, Christina Bonde og Caroline Winther, alle 17 år gamle. På papiret var det en betydelig styrkelse.

Sæsonen startede rimeligt, men desværre ikke prangende. Hjemmekampen mod de danske mestre fra B 1909 endte katastrofalt, selvom de ikke havde deres landsholdsspiller og topscorer, Anni Gam-Petersen, med. Fynboerne scorede imponerende 13 gange.Dette chokerende nederlag blev en byrde, som Sundby-kvinderne aldrig formåede at overvinde i resten af turneringen. Sæsonens skuffende afslutning betød en hurtig retur til den næstbedste række. De følgende år kæmpede Sundby Boldklub uden held for at genindtage positionen som divisionshold, hvor det først var i det nye årti, at forløsningen endelig kom."

Del 4

Ny Retning og Gennemsigtighed: Sundby Boldklub i 2000'erne

I slutningen af 1990'erne oplevede Sundby Boldklub et medlemsfald på grund af flytningen af klubben, da andre lokale fodboldklubber var nemmere tilgængelige. I begyndelsen af 2000 flyttede klubben til Raffinaderievej 3 i Kløvermarken fra Amagerbros idrætsanlæg. Denne flytning medførte tabet af mange tidligere medlemmer. Valget af den nuværende adresse, Raffinaderievej 3, var baseret på en afvejning mellem den og Lossepladsvej, hvor fodboldklubben Hekla var placeret. Beslutningen blev truffet af Jan Schumann og Rene Bolo Engstrøm, der havde politiske kontakter, der bidrog til klubbens forbedrede omdømme på lokalt niveau. For at styrke medlemmernes tilknytning til klubben og vise engagement indførte Poul Larsen og Kruyff i starten af dette nye projekt en ordning, hvor 50 medlemmer blev transporteret frem og tilbage to gange om ugen. Formålet var at investere tid og energi i medlemmerne for at vise, at de udgjorde klubbens fremtid. Denne tilgang vakte interesse i lokalsamfundet og medførte en stigning i antallet af medlemmer.

Klubbens trænere på det tidspunkt, Kylle og Jytte Henriksen, havde ansvaret for henholdsvis drengene og pigerne. Det er bemærkelsesværdigt, at omkring 15 spillere fra den tid, både piger og kvinder, nu spiller på klubbens 1. hold. Dette afspejler Sundby Boldklubs vision om at dyrke egne talenter i klubben. Flytningen til Kløvermarken repræsenterede i en blanding af sorg og glæde, men sammenlignet med forholdene på Amagerbro Idrætsanlæg, var Kløvermarken en omfattende forbedring og opdatering i overensstemmelse med nutidens standarder.

Spørgsmålet om, hvorvidt Sundby Boldklub stod over for en ny æra, var ikke klart defineret. Mulighederne var til stede, men det krævede hårdt arbejde ud over det sædvanlige for at opnå resultater. Dette ansvar lå hos klubbens bestyrelse, ansatte, trænere, ledere og ikke mindst de aktive spillere. Alle skulle bidrage med deres kompetencer, engagement og energi for at skabe succes og glæde. Det interne i klubben begyndte at se på, hvilken målsætning der skulle danne fundamentet for fremtiden. Der blev derfor taget kontakt til mere end 10 personer, der havde interesse i klubben, hvor der blev afholdt ugentlige møder over 10 uger. Disse møder involverede diskussioner, om hvilken vision og mission Sundby Boldklub skulle have. Desuden er visse indflydelsesrige personer fra den tid stadig en del af bestyrelse og ledelse.

Nogle år senere blev "Fnuggi-projektet" sat i gang i 2004/2005 med Jesper Langhorn (Kylle), Allan Henriksen og Dede som styrmand. Formålet med dette projekt var at få forældre aktivt involveret i klubben sammen med deres børn. Dette skabte øget opmærksomhed omkring Sundby Boldklub, og medlemstallet begyndte langsomt at stige. Projektet resulterede også i flere priser for dette fremragende initiativ. I 2008 blev et nyt koncept, Sundby Akademi, lanceret med Thomas Karabulut, Hammer og Karim Graini i front. Formålet var at udvikle spillere med talent og maksimere deres potentiale, både drenge og piger. Sundby Akademi skabte stor interesse blandt topklubber i Superligaen, såsom FCK, der forsøgte at tiltrække disse talenter i en ung alder. Internt i klubben førte dette til større seriøsitet med hensyn til træning, kampe, faciliteter osv. I 2015 vandt Sundby Boldklub prisen for "fodboldklubben i København" (årets fodboldklub i København 2015). Denne anerkendelse medførte en strøm af medlemmer, og klubbens omdømme skød i vejret.

I foråret 2019 indførte DBU et nyt licenssystem med stjerner som indikator for at øge gennemsigtigheden i klubbernes arbejde med herretalentudvikling. I 2019 var Sundby Boldklub ikke repræsenteret på den nationale liste, men i 2020 opnåede klubben imponerende 22,24 point og dermed en stjerne. Dette placerede klubben som nummer 44 i hele landet og nummer 9 i DBU København. I 2021 opretholdt klubben sin stjerne og nåede en plads som nummer 48. I 2022 blev stjernerne øget til 1,5, hvilket sikrede klubben en position som nummer 40 på landsplan.

Ud over at være en fodboldklub, der stræber efter de bedst mulige resultater, er det værd at fremhæve, at Sundby Boldklub er et sted for alle. Foreningen har et tæt knyttet bånd til det lokale samfund og engagerer sig i at skabe en åben og inkluderende kultur, hvor alle kan føle sig velkomne. Et stærkt samarbejde med frivillige, unge og mennesker med en lang historie i klubben er en af de mange værdier, som klubben værdsætter.