Sundby Boldklubs historie. Del 3: En ny begyndelse
En ny begyndelse (1970 - 2000)
Dagens afsnit tager fat i fodboldklubbens nye start i 70´erne og, hvilke faktorer der spillede en afgørende rolle. Samtidig vil der blive snakket om kvindeholdets udvikling.
Sundby Boldklub undgik som sagt lukning i sidse øjeblik, men stod over for store udfordrende tider. Klubben havde nået bunden og indså at den eneste vej frem, var opad.
Kriseberedskabet blev aktivt brugt for at løse både sportslige og økonomiske problemer. En glædelig begivenhed var ændringen i retningen, fra at tage to skridt tilbage til nu at tage to skridt frem.
Den store forløsning kom i 1973, da Københavns Kommune og Københavns Idrætspark tildelte Sundby Boldklub brugsretten til det opførte Amagerbro Idrætsanlæg. Dette markerede farvel til skiftende og dårlige faciliteter.
Klubben kunne nu byde velkommen til moderne omklædningsrum, varmt brusevand, kantinefaciliteter, opholdsrum og nye fodboldbaner. Efter 51 års ventetid idet kommunale system, havde Sundby Boldklub endelig sit eget hjem.
Det var også her at en kvindelig håndboldspiller samlede sammen med andre kvinder der brændte for fodbold, sig under Sundby Boldklubs bannere for at dyrke fodbold. Sammen med andre klubber (13 for at være helt specifik), var Sundby Bodklub med til at grundlægge Dansk Kvindefodbold Union, inden Dansk Boldspil Union (DBU) tog kvindefodbold under sine vinger. Dette betydningsfulde skridt gjorde Sundby Boldklub til den første danske klub med aktive fodboldmedlemmer af begge køn.
Nogle af de prominente startmedlemmer inkluderede navne som Lizzi Kleiss, Birthe Stackeby og Lisbeth ”Jumper” Jørgensen. Den første træner, Henry ”Salle” Salomonsen kendt fra Fremad Amager, tog ansvaret for kvindeholdets tidlige skridt.
Holdet blev medlem af Københavns Boldspil Union (KBU) fra sin spæde begyndelse og sluttede debutåret på en respektable 2. plads i den bedste række for damer, kun overgået af Rødovre. Klubben begyndte dermed at blomstre med sine 25 hold, herunder otte kvindehold der deltog i KBU´s turneringer. Det mangfoldige engagement der blev lagt i, satte fodboldklubben på kortet i Københavns fodboldsamfund. Kvindernes og pigernes aktive deltagelse og sociale engagement var en succes og styrkede klublivet. Samhørighed og glæde prægede klubben på tværs af alder og køn, der blev en integreret del af Sundby Boldklubs DNA.
På trods af glæden for nye faciliteter, stod dette i kontrast til skuffelsen over for den dårlige kvalitet af de nybyggede baner, som blev negativt påvirket af tidligere anvendelse som losseplads. Gentagende protester blev der gjort, men klagerne blev ikke hørt af politikere og idrætsorganisationer, hvilket medførte skader og risici for spillere og besøgende.
Man forlod dermed Amager Fælledvej i frustration, da man ikke var blevet hørt og ignoreret klubbens opråb om bedre faciliteter og sikkerhed. Skulle man tro at 1. Herreseniors gåpåmod dalede taget omgivelserne i betragtning, tager du fejl. I 1973 får holdet en nye træner ved navnet Helge Erichsen også kendt som ”Terror Helge”, der bestemt gjorde tingene på hans måde. Nye ideer med stort fokus på konditionstræning, medførte bl.a. at holdets målscorer Karsten Bahn ”Banan” Rasmussen forlod holdet, hvilket stillede store spørgsmålstegn. I 1973 kæmper man sig til den 4.plads, hvor man derimod året efter, suverænt vinder rækken.
Kvindeholdet i 1990: Efter en lovende start i den næstbedste fodboldrække i 1990, skete der uventede begivenheder året efter. Kendte spillere som Jeanette Carstensen, Jette Mikkelsen, Anne Marie Kristensen og den tilbagevendte Marianne Itchener fandt ny inspiration i samarbejde med en trio af unge, ambitiøse talenter: Jette Hansen, Sanne Nielsen og Mette Zebis. Denne uventede sammensætning førte til oprykning til landets bedste fodboldrække. Forventningerne var store før sæsonstarten i 1991, især efter tilføjelsen af tre nye talenter fra klubbens ungdomsafdeling: Gitte Petersen, Christina Bonde og Caroline Winther, alle 17 år gamle. På papiret var det en betydelig styrkelse.
Sæsonen startede rimeligt, men desværre ikke prangende. Hjemmekampen mod de danske mestre fra B 1909 endte katastrofalt, selvom de ikke havde deres landsholdsspiller og topscorer, Anni Gam-Petersen, med. Fynboerne scorede imponerende 13 gange.
Dette chokerende nederlag blev en byrde, som Sundby-kvinderne aldrig formåede at overvinde i resten af turneringen. Sæsonens skuffende afslutning betød en hurtig retur til den næstbedste række. De følgende år kæmpede Sundby Boldklub uden held for at genindtage positionen som divisionshold, hvor det først var i det nye årti, at forløsningen endelig kom."