Menu

Sundby Boldklub engagerer sig i lokalmiljøet: Samarbejde med Skolen på Amagerbro mm.

image
Mark Engelsted
06. marts 2024 kl. 15:33
Sundby Boldklub i lokalavisen Ama'røsten

I Sundby Boldklub går vi forrest både på og uden for banen.


Derfor er vi også engagerede i lokalmiljøet. Sundby Boldklub og Skolen på Amagerbro har et godt samarbejde med henblik på at få flere børn og unge til at være fysisk aktive. Dette gælder både i skole tiden, men også i fritiden.

 

Vi er via dette samarbejde ved at forbedre faciliteterne på Skolen på Amagerbro. Vi er i øjeblikket ved at forbedre fodboldbanen på bagsiden af skolen og ved at indrette et lokale til motionsrum, hvor elever kan træne om formiddagen og foreningerne kan træne om eftermiddagen. Dette støttet af puljer i Københavns kommune.

 

Derudover er vi fysisk tilstede med trænere flere gange ugentligt, hvor vi både i skole- og KKFO tid er ude og træne børnene. Her trænes der primært fodbold, men vi kommer også rundt om andre sportsgrene, ligesom vi laver motorisk træning og agility baner.

 

Sundby Boldklub agter at lave samarbejder med alle lokale skoler og fritidsforeninger, som ønsker deres børn bevæger sig mere. Vi er af den holdning, at vi gerne vil have børn til at bevæge sig mere, uanset om det er fodbold i Sundby Boldklub eller om de vælger en anden sportsgren.


Læs hele artiklen fra Ama'røsten HER

 

 

Luk