Ansættelse af ny Head Of Coaching Drenge Talent - Velkommen til Dennis Rossetti
Dennis Rossetti er ny HOC
Ansættelse af ny HOC Drenge Talent:
Med udviklingen efter seneste Licensstjerne uddeling, udvider vi den sportslige ledelse hos drengene. Vi ønsker at tage næste skridt i udviklingen af talentafdelingen hos drengene, og vi har derfor valgt, at de mange arbejdsopgaver der har ligget hos Patrick Tronborg som Talentchef og Head of Coaching, har skulle fordeles ud på flere hænder. Vi kan hermed meddele at vi har ansat Dennis Rossetti som ny HoC i Sundby Boldklub, som fremadrettet vil have ansvaret for vores U16 til U19 Talenter. Dennis er A-Licens uddannet og har arbejdet både med ungdom og senior på divisions niveau.
Ord fra Talentchefen Patrick Tronborg:
Først og fremmest har det været vigtigt for mig at få den rette profil ind, og det mener jeg vi får i Dennis. Han er fodboldfagligt dygtig, samt han har nogle fantastiske menneskelige og ledelsesmæssige egenskaber, som vil passe godt ind hos os. Med frigørelsen af de opgaver som Dennis overtager, gør også jeg kan komme tættere på den enkelte træner og segmentsansvarlig, samt gå mere i bund med det bagomliggende Licensarbejde, som også er en kæmpe opgave.
Lidt om Dennis:
Navn: Dennis Rossetti
Alder: 42 år
Job privat: Afdelingsleder hos Topdanmark Forsikring
De sidste 10 år har jeg været engageret i at udvikle og lede fodboldhold på forskellige niveauer, lige fra ungdomshold til seniorhold. Min rejse begyndte som assistenttræner, hvor jeg fokuserede på at udvikle spillernes tekniske færdigheder og forståelse for spillet. Efterfølgende fik jeg mulighed for at prøve kræfter som cheftræner, hvor jeg blandt andet var med til at implementere en ny spillestil. Jeg har været dybt forankret i en dedikeret tilgang til fodboldfaglighed. Jeg har prioriteret kontinuerlig faglig udvikling og dybdegående analyse af spillet for at sikre, at mine træningsmetoder både er innovative og effektive. En grundig forståelse af spillets taktiske aspekter, samt god og nærværende ledelse er efter min mening nøglen til succes på banen. Rollen som Head of Coaching er en naturlig forlængelse af mine lederevner, som jeg også anvender hver dag i mit civile job. Min erfaring med at lede i forskellige sammenhænge har beriget mig med en alsidig ledelsesstil og en dyb forståelse for, hvordan man motiverer og styrker individer til at præstere deres bedste. Jeg glæder mig meget til at forsætte den positive udvikling af Sundby Boldklub's licens arbejde.
Trænerkarriere
Cheftræner U19 - Øst 1 - Team Egedal (Ølstykke/Stenløse)
Ass.Træner 1.Senior - 2.Division Øst/ Talenttræner U17/19 - BSV
Cheftræner 1.Senior - Danmarksserien - BSV
Cheftræner 1.Senior - Danmarksserien - Stenløse
Ass.Træner 1.Senior - 2.Division Øst - Hillerød Fodbold
Cheftræner U21 - Hillerød Fodbold