Menu

Minderig dag på Akademiet

image Valdemar Lund, Anna Fotopoulos, Clement Bischoff, Sanders Ngabo, Silas Andersen og Lukas Ssemanda
Thomas Karabulut (Michael Jensen)
29. december 2024 kl. 13:48
Akademiet gav de mange fremmødte en skøn forsinket julegave.
Lørdag den 28. december afholdt Akademiet et arrangement for vores medlemmer. En dag, som rigtig mange børn (og forældre) havde glædet sig rigtig meget til 🍀
Børnene fik lov til, at spille nogle små kampe mod vores stjernehold, som på dagen bestod af følgende spillere: Sanders Ngabo, Valdemar Lund Jensen, Clement Bischoff, Silas Andersen, Lukas Ssemanda, Anna Fotopoulos og Rasmus Minor ⚽️🔥
Desværre var der afbud fra Amin Chiakha og Mila Bischoff, som begge i ugens løb havde fået nogle mindre skader, samt Jeppe Corfitzen, som var taget tilbage til Italien.
Efter kampene gik vi alle i klubhuset og der fik børnene mulighed for, at stille en masse spørgsmål til vores fremmødte stjerner. Her blev der blandt andet spurgt ind til, hvad er det bedste mål I har scoret, hvilken kamp er den fedeste I har spillet m.v
Slutteligt var det tid til, at få nogle autografer, samt taget nogle selfies med vores fremmødte stjerner 🤳
Der skal lyde en stor tak til Sundby B Business Network, som til dagen havde sørget for drikkevarer og lidt snacks 🙌
En kæmpe stor tak til vores fremmødte tidligere akademispillere, som igen har været helt fantastiske og gjorde dagen mulig. I er nogle fantastiske ambassadører for jeres barndomsklub og det I giver tilbage betyder utroligt meget for vores klub. Ikke mindst for alle de børn, som denne dag fik en forsinket julegave i form af jeres tilstedeværelse 🙏❤️
Et pragtfuldt billede af både nuværende- og tidligere akademispillere i Sundby Boldklub.
Luk