Kamp om sjællandsmesterskabet U13 | Sundby Boldklub

KAMPEN OM SJÆLLANDSMESTERSKABET - U13 PIGER
U13 vandt i går lokalopgøret mod Vestamager (Hekla/Tårnby FF) med 2-0. På søndag spiller de sidste kamp i turneringen mod Brøndby IF på udebane klokken 12.00, og hvis de tager en sejr, vinder de Liga 1 - og bliver dermed Sjællandsmester for anden gang i træk!
Brøndby IFs piger ligger nummer 1 og kan nøjes med uafgjort. Hvis Sundbys piger vinder, har de ikke alene sikret mesterskabet - de har endda taget The Double, da de også vandt pokalturneringen i maj.
Der er med andre ord lagt op til et vaskeægte topopgør, der tilmed er en direkte kamp om guldet.
Vi håber derfor at se så mange Sundby-tilhængere som muligt i Brøndby på søndag, så pigerne kan få al den opbakning, de har brug for, når pokalen forhåbentligt bliver taget med hjem til Amager!