Menu

Kvindernes første turneringskamp i 2. division bød på en tur til Slagelse⚽️

image Sundbys målscorere fra venstre: Rosa Elizabeth Horskjær (til 1-3), Sophia Manniche Ravn (til 1-2) og Clara Prebensen (til 1-1).
Sophia Manniche Ravn (Michael Jensen) (Foto Michael Erlangsen).
11. august 2024 kl. 19:44
Kvindeholdets Sophia Manniche Ravn har skrevet om holdets tur til premierekampen mod B 73 Slagelse.

 

Det var nervøsiteten, der prægede de første minutter af kampen, og vi havde svært ved ikke at stresse spillet trods Slagelses pres ikke var særlig højt. Slagelse havde én taktik, og det var at spille lange bolde. Det resulterede i en række luftdueller, som dog aldrig blev helt farlige. 

Vi får spillet os frem til flere store chancer i deres felt, hvor vi lige mangler det sidste touch.

Efter 12 minutter får Slagelse et frispark, som de med god medvind og en mislykket clearing får smidt i kassen. 

Lige inden pausen får vi udlignet efter et flot opspil i venstre side, hvor vores kantspiller Clara får placeret bolden pænt i modsatte hjørne. 

Anden halvleg har vi medvind, og Slagelse gik ned i kadence. Vi får sat os på kampen og spillet foregår kun på deres banehalvdel.

I 60. minut får vi et hjørnespark, hvor Milo skyder bolden tæt ind på målmanden og med en dårlig clearing, står Soph klar på kanten af feltet og smider den stolpe ind med et skarpt vristspark. 7 minutter senere driver Rosa bolden op i højre side og med sit skarpe venstreben tager hun et træk ind i feltet og banker den op i krydset. 

Resten af kampen har vi fortsat overtaget og får spillet godt igennem kæderne.

Kampen bød også på en række debutanter; Maria Gylling, Emma Gylling, Camilla Jensen og Mie Westergaard, som alle kom ind med god energi og løftede niveauet. 

Tak til fremmødte (KB - vores evige støtte). 

B 73 Slagelse - Sundby BK 1-3 (1-1)

Se kampfakta her..

Næste turneringskamp er d. 25. august, hvor vi møder Ølstykke på udebane. Inden da tager vi en tur til FA2000 og spiller pokalkamp d. 21. august

Luk