Menu

SE MÅLENE: Nedtakt Danmarksserien oprykningsspil - Glostrup 1-2 Sundby Boldklub

image Foto: Kjeld Rasmussen
Mark Engelsted
14. maj 2024 kl. 12:18
Vi udbygger føringen på 9 point til nr. 3 i oprykningskampen til 3. division

Hård fight sikrede 3 point I Glostrup.

 

 

Hvis man er til poleret offensiv fodbold, så synes man nok ikke, at kampen i Glostrup var en særlig seværdig oplevelse. Hvis man derimod sætter pris på dyder, som fight, vilje og hårdt arbejde, hvor der bliver kæmpet om hver eneste bold, så var man det helt rigtige sted.


SB startede kampen med en masse energi og vilje, som hurtigt skulle vise sig at give bonus. Allerede efter 3 min finder Yasin Dogan med en bold i feltet Jeppe Sindahl. Jeppe vrister sig fri og får sendt en bold på tværs i feltet. Her dukker Magnus Vandal op og scorer sit første sæsonmål.


Glostrup fik sat sig mere på kampen, mens SB var farlige på omstillinger den anden vej. Efter 38 min bliver hjemmeholdet reduceret til 10 mand, da Rasmus Øster helt uforståeligt vælger, at sparke til hjørneflaget. En sådan forseelse giver gult kort og da han i forvejen var blevet noteret for et kort tidligere i halvlegen, så betød det tak for i dag. 


Med en mand i overtal, så burde SB kunne få overtal i spillet til 2. halvleg. Sådan blev det ikke helt. Det virkede nærmest som om, at det røde kort blev lidt af en sovepude og vi fik aldrig rigtig taget helt kontrol på spillet. I det 67. min får indskiftede Julius Hamburger-Toft vundet en bold højt i banen. Han finder Jeppe, som flytter bolden videre til Krogh, som banker den i kassen til 0-2. Lidt efter burde kampen være blevet lukket, da vi får en 3v2 situation tæt på hjemmeholdets mål, men Jeppe’s aflevering til Julie bliver desværre for upræcis.


10 min før tid får Glostrup så reduceret, da en bold i feltet ikke blive clearet og ryger ind på benet af en Sundbyspiller og efterfølgende i eget mål. Det blev efterfølgende til en hektisk afslutning, men forsvaret og med Gustav i målet, som hele kampen igennem var dygtig til, at afvise bolde i eget felt, fik SB afvist det sidste hjemmeholdet kom med. Dermed sikrede SB sig 3 point på en rigtig svær udebane, hvor ikke mange hold vinder.


Med både vores og Brønshøjs sejr i Frederikssund ligner det efterhånden en kamp mellem de to mandskaber om de to øverste pladser i rækken. Næste kamp er på lørdag kl 14. Her møder SB Frederikssund på hjemmebane.

Luk