Information til gæster vedr. billet- og stadionforhold m.m. - 3. Division
Tilkørsels- og parkeringsforhold:
* Der findes kun en hovedindgang til spillepladsens område og det er ved indkørslen fra Raffinaderivej 3, 2300 København S.
* Da vi har meget få parkeringspladser til rådighed på anlægget anbefaler vi i stedet enten at benytte sig af de offentlige transportmidler eller at cykle, hvis man har mulighed for det.
* Alternativt kan man benytte sig af gadeparkering i området med de udgifter, det desværre medfører.
Boder og toiletforhold:
* Toiletter kan man finde i klubhuset .
* Det vil være muligt at købe mad, drikke og snacks i cafeteriaet og i boden på fliseterrassen foran klubhuset.
Billetforhold:
* Hvis man vil opholde sig i området med flisebelægningen bag målet i den sydøstlige ende af banen, samt på hele flise- og terrasseområdet foran klubhuset, hvor også salget af mad, drikke og snaks foregår, bliver man opkrævet kr. 40,- i entré, som kan betales enten kontant eller via mobile pay.
Tilskuerpladser:
* Der er INGEN siddepladser på området omkring spillepladsen, så det anbefales, at du medbringer en klapstol, hvis du ikke vil stå op.